torsdag den 23. december 2010

Lene Kaaberbøl: Vildheks: Ilprøven

Originaltitel: Vildheks: Ildprøven
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Vildheks #1
Forlag: Alvilda
Sideantal: 168
Udgivet: 15-09-2010
Stjerner: 1/5

En ellers almindelig morgen er der en stor, sort kat, som stiller sig i vejen for Clara. Ikke nok med, at hun får kattekradsesyge og bliver ude af sig selv af bekymring, så begynder hendes mor også at opføre sig besynderligt. Da hun en dag efter skole følges hjem med sin bedste ven Oscar, forsvinder fortovet pludseligt, hvorefter en tæt tåge omringer dem. En kvinde, der mest af alt ligner en fugl eller en engel på grund af sine gigantiske vinger, viser sig for Clara.

Efter at have fortalt sin mor om dette sammenstød, bliver hun kørt ud til sin mystiske Moster Isa, som hun det næste stykke tid skal bo hos. Clara får at vide, at alle hændelserne skyldes, at hun er en vildheks. Men ikke en hvilken som helst vildheks. Uanset hvad sådan en vildheks er, har hun slet ikke lyst til at være det, da det betyder, at hun skal være væk hjemmefra og læres op - hvilket er langt hårdere, end hun havde regnet med. Især, fordi den eneste anden vildheks, som hun bliver oplært sammen med, er god til alting og slet ikke kan fordrage Clara.
"Heksebarn," sagde hun med en hvislende, læspende stemme. "Viridians blod. Kom med mig."
Jeg tog et skridt fremad uden at tænke over det. Når en engel kalder på én, så kommer man. Og hun måtte jo være en engel, ikke? Med de vinger.
Så skete der to ting, meget hurtigt efter hinanden.
Noget ramte mig på siden af låret og fik mig til at vakle.
Jeg har hørt så meget godt om Lene Kaaberbøl, at jeg selvfølgelig glædede mig til at læse Vildheks: Ildprøven. Magi, hekse og dyr med deres egne personligheder. Det lød lige som en bog for min smag. Jeg blev ikke desto mindre skuffet og værre end det irritabel over den ringe tegnsætning. I bogen var der nærmest ingen kommaer, hvor der burde være kommaer, og det var ekstremt forstyrrende for læse. Selve handlingen var meget vag, og det ærgrede mig, da jeg ellers syntes, at hovedpersonen og nogle af bipersonerne havde et stort potientiale.

Udfordringerne var efter min mening utrolig kedelige - og det hele kolliderede ligesom, da jeg hverken morede mig eller blev overrasket. Slutningen kom desuden for brat. Desværre bliver dette altså ikke en bog, som jeg kommer til at læse igen. Fortsættelserne regner jeg heller ikke med at læse, nu hvor jeg er blevet så dårligt stemt over for den første bog. Jeg ligger ikke i bogens målgruppe, og med dét i tankerne giver jeg den stadigvæk kun 1/5 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...